Blog-arkiv

torsdag den 21. marts 2013

KVINDERS MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I TYRKIET




Kvinderettigheder er et emne der ofte kommer op til diskussion når man snakker om Tyrkiet. Andelen af kvinder på det tyrkiske arbejdsmarked er under 25 %, og sat op imod den forholdsvis høje standard (55 %) der er i EU-25, er der endnu lang vej for Tyrkiet. Som vi også kunne fornemme på vores besøg hos Kagider er en af de største udfordringer for kvinder i Tyrkiet manglen på uddannelse. Når man har med et kæmpe land som Tyrkiet at gøre er det vigtigt at huske, at det nærmest består af to lande. Kvinderne på landet har ikke lige så mange muligheder med hensyn til jobs og uddannelse som dem i byerne har. Tyrkiet har desuden et stort spring fra rig til fattig, og der er desværre mange familier der ikke har råd til at sende alle deres børn i skole. Her er det normalt, at fædre prioriterer deres drengebørn over pigerne. Måske fordi pigerne rent traditionelt set har mere at gøre i hjemmet end mændene.
En stor del af problemerne bunder i det generelle kvindesyn der hersker i Tyrkiet. Det er et islamistisk land, og mange kvinder fra religiøse familier har oplevet undertrykkelse eller vold. Der har været mange sager med f.eks. æresdrab eller kvinder der bliver taget ud af skolesystemet for at gå hjemme, og begge er noget som Kagider kæmper for. Det er et skridt på vejen for de tyrkiske kvinder at ændre i lovgivningen, men det er ikke nok - det er en hel generations mentalitet der skal ændres, og det bedste sted at starte er hos den Tyrkiske ungdom, gennem oplysning og uddannelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar