DERVISH

Musikerne

Ritualet går i gang

De går rundt i en cirkel og bukker for hinanden

Og så begynder de ellers at dreje rundt om sig selv

Onsdag aften mødtes hele klassen for at holde fællesspisning og overvære det gamle suffi-ritual Dervish. Ritualet blev førhen udøvet af suffi-ordnen Mevlevi, som en måde hvorpå man kunne komme i kontakt med gud. Dette indebar at vi skulle spise sammen 30 mennesker sammen i absolut stilhed for at udvise respekt for de praktiserende suffi-muslimer - og skepsissen var fra de fleste elevers side stor.

Da vi ankom til restauranten og fik sat os til bords, startede vi med at udvælge og bestille vores mad og drikke. Mens vi ventede på maden og snakken gik lystigt, blev lyset pludselig slukket, og der blev med ét stille, som var en engel gået gennem rummet. Det var tid til at ritualet skulle begynde.

Der kom tre suffier ind, iklædt hvide kjortler og høje, finurlige hatte. De bar hver især på nogle instrumenter, og snart flød smuk musik ud i rummet og brød den gnavende stilhed. Dette markerede starten på udskillelsesfasen.

Forventningerne byggede sig så småt op som musikken spillede og maden blev serveret, og vi måtte da også sidde spændte i noget nær en time inden det egentlige ritual gik i gang. Men i gang gik det. Der kom 4 suffier ind; de bar samme påklædning som musikerne.

1)      Udskillelsesfasen: Musikken markerer at ritualet påbegyndes og udskiller sig fra den forhenværende stilhed. Da suffierne indtræder i rummet indtager de en bede position. De udskiller sig fra altså fra deres normale position, og bærer desuden hvide klæder, hvilket er et symbol på renselse, og også udskiller sig fra hvad de bærer til hverdag.

2)      Den liminale fase: Denne fase er markeret ved at suffierne begynder at dreje rundt om sig selv. Dette gør de, for at blive ét med gud. Da suffierne begynder at dreje rundt om sig selv optager de kontakten med gud, og der opstår der en form for point of no return. De siger farvel til det gamle og goddag til det nye, og befinder sig i deres ekstase nærmest i en ikke-tilstand, hvor de hverken er det ene eller det andet. Ritualet er på sit højeste, stemningen er sat, og folk sidder spændte i salen og iagttager de udøvende suffier.

3)      Inkorporationsfasen: Da suffierne har drejet rundt om sig selv i hvad der for os tilskuere føltes som utrolig lang tid, påbegyndes inkorporationsfasen. Denne er markeret ved at suffierne igen indtager bede position for lige så stille at tone ritualet ud. De har været i kontakt med gud, og besidder nu en ny identitet og social status. Deres liv kan begynde på ny.